Las Dunas er en campingplads med vandland i Spanien
Las Dunas Aquapark med vandrutsjebaner er det foretrukne sted at lege for børn
og det bedste sted for en forfriskende svømmetur i den varme eftermiddag.
Det store bassin har både ”spa” med dyser, bænke og liggestole med luftbobler og en strøm, der skaber en lille kunstig flod. Poolens mest populære ting er dog dens fem rutsjebaner, to lange, to mellemlange og en bred, så hele familien kan rutsje samtidigt. Børnebassinet er 40 cm dybt, hvilket gør det ideelt til de mindste børn. Her er der en borg med fontæner, to børnerutsjebaner og en stor spand på toppen, der regelmæssigt bliver tømt for vand til stor glæde for både små og store.
Vores livreddere holder øje med sikkerheden og hygiejnen i poolen.
Vores moderne pool bærer selvfølgelig også præg af de nyeste teknologier. F.eks. gennemføres desinfektion af vandet via saltelektrolyse, hvor vandet bliver tilført salt. Derfor har vandet også en let smag af salt. Saltkoncentrationen er dog ikke så høj som ved havvand. Man kan derfor sagtens åbne sine øje under vandet, uden at det stikker ligesom i havvand. Samtidigt bliver øjnene heller ikke irriterede, som de kan blive i forbindelse med klor. Men det er ikke kun øjnene der bliver skånet. Med vandet i vores bassin er det også slut med skadet eller affarvet hår og badetøj og irriteret hud. En anden vigtig fordel i forbindelse med denne proces er desuden, at den er meget mere miljøvenlig, da der kun er salt tilbage og ingen kemiske stoffer efter rensningsprocessen.